Anne Peyk
Beskrivelse

Anne Peyk er kunstnerisk leder fra 1. september 2018, samt hovedansvarlig instruktør på Tivoli Ballet Skole siden 2016.

Hun er uddannet på John Cranko Schule, Stuttgart som balletdanser og på Københavns Universitet som Cand. Mag. Moderne Kultur og Kulturformidling. Anne har i løbet af sin karriere som danser og instruktør arbejdet med Ballett Chemnitz, Tivoli Ballet Teater, Den Kgl. Ballet, American Ballet Theater, Finnish National Ballet og Hamburg Ballet. I de 13 år Anne var instruktør og lærer i Den Kgl. Ballet samarbejdede hun med mange koreografer som bl.a. Alexei Ratmansky, Sidi Larbi Cherkaoui, John Neumeier, Tim Rushton, Christopher Wheeldon, Wayne McGregor og Natalia Horecna. Sin balletpædagogiske baggrund har Anne fra studier hos David Howard, Loipa Araujo, Darla Hoover og Eva Draw. I sin tid i Den Kgl. Ballet udviklede Annes sit fokus på skadesrehabilitering og skadesforebyggelse i ballettræning, og har løbende efteruddannet sig bl. a. hos Eric Franklin, Dr. Guy Voyer og Dr. Andreo Spina. Anne er således også stiftende bestyrelsesmedlem i Dance Science Denmark, en forening der er målrettet formidling af viden om sundhed, træning, skadesbehandling og - forebyggelse for dansere.

Anne er international gæsteunderviser og har bl.a. været inviteret til at undervise på ZuKT – Hochschule für Darstellende Kunst Frankfurt a.M,  Conservatorio Professional de Danza Valencia og University of Nevada Las Vegas.

Anne har som anerkendelse for sit arbejde som instruktør og lærer modtaget Henny Sophie Clausen og møbelarkitekt Axel Clausens Fonds hæderslegat, Instruktørprisen 2014 - Den Kgl.Ballet og Balletmester Albert Gaubiers Legat.

 
 
Se hele beskrivelsen
Andrew Bowman
Beskrivelse

Andrew Bowman er balletinstruktør på Tivoli Ballet Skole siden 2014 og er siden 2018 tilknyttet balletskolen på fuld tid. Andrew varetager sammen med Kunstnerisk Leder Anne Peyk den daglige træning på den 1-årige intensive balletuddannelse samt en lang række af Niveau holdene i eftermiddagsundervisningen.

Andrew er fra New Zealand og uddannet ved Australian Ballet School med udmærkelser i RAD (Royal Academy of Dance), Cechetti og Vaganovateknik. Hans karriere som balletdanser førte ham først til The Australian Ballet og derefter til Den Kgl. Ballet, hvor han som solodanser dansede hovedpartier i et bredt klassisk repertoire – fra Svanesøen, Tornerose og Napoli, til Nøddeknækkeren, Manon og Don Quixote ligesom i en lang række moderne værker af koreografer som Jiri Kylian, Nacho Duato, Jorma Uotinen, John Neumeier, Tim Rushton og Jo Strømgren. Andrew har fået flere balletter skabt til sig, deriblandt Alexei Ratmanskys Anna Karenina, Christopher Wheeldons Tornerose og Peter Martins’ Hallelujah Junction, som han blev inviteret til at danse ved værkets premiere ved New York City Ballet i Lincoln Center, New York. Andrew har optrådt over hele verden og gæstedanset med internationale balletkompagnier som Bolshoi Ballet, New York City Ballet, Australian Ballet, Royal New Zealand Ballet, Den Kgl. Svenske Ballet, Finnish National Ballet og Bayerisches Staatsballet München.
Som balletinstruktør trækker Andrew på sin omfattende viden om stilarter og teknikker fra sin træning med mange af balletverdens førende instruktører og lærere. Han fokuserer i sin undervisning på danseglæde og på at give eleverne redskaberne til deres individuelle udvikling i en motiverende atmosfære. Andrew er en efterspurgt gæsteunderviser og arbejder bl.a. med Dansk Danseteater, Tivoli Ballet Teater, Corpus – Den Kgl. Ballet og Dansehallerne.
 
Se hele beskrivelsen