Tivoli Ballet Skole gentager succesen med en uges Summer Camp, hvor vi inviterer børn i alderen 8 til 10 år til en sjov og lærerig uge i fællesskab med vores instruktører.
Alle kan se frem til en unik balletoplevelse en uge i Tivoli. Der vil blive trænet intensivt med individuelle færdigheder samt fokus på indlæring af de grundlæggende klassiske ballettrin, og kunsten at fortælle en historie med kroppen.
Derudover skabes en lille særforestilling, som danses på Pantomimeteatret for havens gæster om lørdagen. Forestillingen vil bestå af små trin indstuderinger, samt koreografi med inspiration fra ballettens repertoire.
Forudsætninger
Det er en forudsætning for at tilmelde sig til sommerballetskole, at man har gået til ballet eller dans i forvejen. Undervisningen varetages af Karin Carrara og Marie Trolle fra Tivoli Ballet Skole. Luna Houen vil tage sig af børnene mellem undervisnings modulerne.
Hvor og hvornår
Tivolis Ballet Skole har egne studier/lokaler i Tivolis Koncertsal.
Mandag d. 2. juli til lørdag d. 7. juli 2018.
Mandag – fredag mødes vi kl. 9, men lørdag mødes vi først kl. 13.30.
Mandag – fredag slutter dagen kl. 15 for de 8-10 årige.
Lørdag slutter dagen dog efter forestillingen på Pantomimen kl. 17.30.
Program
Hold A
9.00-9.30 Morgensnack og velkomst
9.30-11.00 Balletklasse
11.00-12.00 Frokost
12.00-13.00 Prøve af forestilling
13.00-14.00 Pause/snack/udflugt i Tivoli
14.00-15.00 Prøve af forestilling
15.00 Afhentning i Tietgensgade 12
Praktisk information
Mødested – Tivolis personaleindgang, Tietgensgade 12, 1704 København V.
Pris for én uge
1.900,-kr for 8-10 år, inklusiv sund frokost og snacks, adgang til Tivoli for eleven og to ledsagerbilletter til lørdagens Pantomimeforestilling.
Tilmelding
Senest d. 1. juni 2018. Tilmeldingen er bindende.