Klubmodul henter siden
Teatertur: Snedronningen
Tilmeldingsfrist er overskredet

Snedronningen med Tivoli Balletteater

Tivolis Koncertsal torsdag 2. december 2021 kl. 19.00-21.15 

Introduktion til forestillingen af Tivoli Balletteater kl.18.15

Anbefalet fra 8 år

Tag med dine kammerater fra Tivoli Balletskole i teatret og se Snedronningen med Tivoli Balletteater med en særlig introduktion til forestillingen. 

Vi mødes foran Rotunden/Tivolis Koncertsal kl. 18.00 og går sammen ind og hører den særlige introduktion til forestillingen for balletskolens elever inden forestillingen. 

Særpris for balletskolens elever: 150 kr. - Kategori C billetter inkl. servicegebyr samt indgang til Tivoli - men I har jo jeres skolekort. 

Begrænset antal billetter.

Beskrivelse af forestillingen:

Dronning Margrethe, Oh Land og topkoreografen Yuri Possokhov fortolker H.C. Andersens klassiske eventyr. Oplev en poetisk fortælling for hele familien med over 30 dansere, balletbørn og levende musik i Tivolis Koncertsal.

EVENTYRET OM SNEDRONNINGEN
Se så! Nu begynder vi. Snedronningen er en gribende historie for både børn og voksne. Kay og Gerda er bedste venner. Men deres venskab bliver sat på en hård prøve, da Djævelens spejl går i tusind stykker. Stykkerne flyver rundt i hele verden. Én af splinterne rammer Kay i hjertet, og en anden rammer ham i øjet. Nu bliver han draget mod den smukke, men iskolde Snedronning og hendes slot. I Snedronningens rige bliver forstanden stærk og tanken skarpsindig, men hjertet koldt som is.
Ved Snedronningens første kys, fryser Kays hjerte til is, og ved det andet glemmer han alt om Gerda. Da Kay forsvinder, beslutter Gerda sig for at drage ud i verden for at finde ham. Rejsen fører hende gennem blomsterkonens skønne have, til prinsen og prinsessens overdådige slot - og hun bliver holdt fanget i røvernes barske rige.
Snedronningen handler som mange andre eventyr om, børns rejse ind i voksenlivet og om at forblive tro mod sin indre kerne. Eventyret er bygget op som en lang rejse – både Gerdas rejse mod det mystiske sted langt oppe mod nord, hvor Snedronningens slot ligger, og Kays og Gerdas rejse fra barndommen til voksenlivet hvad det indebærer af konflikter mellem følelse og forstand.
Kom med på eventyr og se, hvad en rigtig ven er gjort af. 
H.C. ANDERSEN SKREV EVENTYRET SNEDRONNINGEN I 1844.

Forestillingens varighed
Ca. 2 timer og 15 minutter inkl. pause.

Se mere her: www.tivoli.dk/snedronningen


 

 

Tilmeldte
Tilmeldingsfrist
30.11.2021
Tidspunkt
02.12.2021 kl. 18.00 - 02.12.2021 kl. 21.15
Sted
Tivoli Koncertsal
Pris
150,00 kr.