Tivoli Ballet Skole – Persondatapolitik

Behandling af personoplysninger.
Denne politik beskriver, hvordan Tivoli behandler de personoplysninger, som Tivoli indsamler i forbindelse med Tivolis Ballet Skole.

1. Dataansvarlig

Det er Tivoli Ballet Skole A/S, cvr.nr. 10404916, Vesterbrogade 3, 1620 København, (Tivoli) der er dataansvarlig for den indsamling og behandling af personoplysninger, der er beskrevet i denne politik.

2. Indsamling af personoplysninger

Tivoli indsamler, lagrer og behandler personoplysninger om dig i forbindelse med tilmelding til Tivolis Ballet Skole samt brug af funktioner på hjemmesiden. Disse personoplysninger vil ofte være navn, adresse, brugernavn, password, e-mailadresse og telefonnummer.
Det vil altid fremgå i forbindelse med afgivelsen af oplysninger, hvorvidt afgivelsen er frivillig eller er nødvendig for gennemførelsen af den ønskede handling.
Oplysningerne indsamles som udgangspunkt direkte fra dig.

3. Hvorfor behandler Tivoli dine personoplysninger?

De personoplysninger, som indsamles, behandles til følgende formål:

Elev på Balletskolen:

De personoplysninger, som du afgiver ved tilmelding til balletskolen, vil blive brugt til at gen-nemføre tilmeldingen, herunder betaling og efterfølgende administrere dit medlemskab af foreningen.

I løbet af dit medlemskab kan Tivoli indsamle yderligere personoplysninger om dig, som er rele-vante for balletskolens legitime interesse i at kunne tilrettelægge træning og have overblik over ressourcer, herunder eventuelle sygdomme eller skader. Endvidere kan balletskolen indsamle oplysninger i forbindelse med din deltagelse i rejser, herunder pasoplysninger.

Der indhentes særskilt samtykke ved tilmelding til brug af eventuelle fotos/optagelser.

Ved tilmelding til et hold hos Tivoli Ballet Skole, vil du blive tildelt et brugernavn og en adgangs-kode. Det er dit ansvar at opbevare disse informationer på betryggende vis.

Det er under eget ansvar at videregive personlige informationer i ”Forum” på balletskolens hjemmeside, og bør slettes af personen selv efter endt brug.

Markedsføring og nyhedsbreve:

Tivoli Ballet Skole udsender ca. 4 gange årligt et Nyhedsbrev, og vil generelt sende opdateringer om holdændringer, events eller lignende i mails. Hvis du ikke ønsker at modtage disse e-mails og nyhedsbreve, kan medlemmet framelde sig ved at rette henvendelse pr. mail på
balletskolen@tivoli.dk

Vi gør opmærksom på, at brug af personoplysninger til fremsendelse af markedsføringsmateriale kun finder sted, hvis du forinden har afgivet sit udtrykkelige samtykke, medmindre loven giver mulighed for, at vi kan kontakte dig uden samtykke. I dette tilfælde vil vores grundlag for behandlingen af dine personoplysninger være Tivolis legitime interesse i at foretage markedsføring.

Andre formål:

Tivoli kan i tillæg til ovenstående formål ligeledes behandle dine personoplysninger med henblik på at opfylde lovkrav eller for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare retskrav.

4. Hvem deler Tivoli dine personoplysninger med?

Tivoli videregiver ikke dine personoplysninger til tredje parter uden din tilladelse. Under visse omstændigheder og i henhold til lovgivningen kan det dog være nødvendigt at videregive personoplysninger til offentlige myndigheder eller politiet.

5. Tilbagekaldelse af samtykke

Du kan til enhver tid tilbagekalde eventuelle samtykker, som du måtte have afgivet til Tivoli. Vi vil herefter slette personoplysningerne, medmindre vi kan fortsætte behandlingen på et andet legitimt grundlag, herunder hvis vi er forpligtede til at opbevare oplysningerne i medfør af gæl-dende lovgivning. Tilbagekaldelse af samtykke kan dog medføre, at det ikke længere vil være muligt for os at tilbyde samme produkter og services til dig.

6. Dine rettigheder

Du har ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger Tivoli behandler om dig, og til hvilket formål op-lysningerne behandles. Du har endvidere ret til at gøre indsigelse mod, at dine personoplysninger behandles, herunder til profilering og ret til at kræve berigtigelse, sletning eller blokering af oplysninger, der er urigtige, vildledende eller på lignende måde behandlet i strid med lovgivningen eller kræve begrænsning af behandlingen.
Herudover har du i visse tilfælde ret til at få udleveret de personoplysninger, som Tivoli har registreret, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få transmitteret disse oplysninger til en anden dataansvarlig.

Du har ligeledes ret til at gøre indsigelse mod, at dine personoplysninger behandles med henblik på direkte markedsføring.

Hvis du ønsker at udøve en af disse rettigheder, kan du rette henvendelse til:

Tivoli A/S
Att.: Balletskolen
Vesterbrogade 3
1630 København V.
E-mail: balletskolen@tivoli.dk
Telefon: +45 22 23 73 15

7. Sikkerhed

Tivoli lægger stor vægt på, at alle personoplysninger behandles fortroligt, og oplysningerne vil kun være tilgængelige for et begrænset og relevant antal medarbejdere hos Tivoli, der er instrueret i, hvordan personoplysninger skal behandles for at undgå, at oplysninger tilintetgøres eller kommer uvedkommende i hænde.

Følsomme data, der sendes via nettet, er sikret ved brug af SSL kryptering ("Secure Socket Lay-er"). De servere, der opbevarer data om vores brugere, er placeret sikkert bag en firewall. Op-lysninger opbevares ikke krypteret på serveren.

8. Opbevaring af personoplysninger

Tivoli sikrer den nødvendige ajourføring af de opbevarede oplysninger, så personoplysningerne til enhver tid er korrekte.
Dine personoplysninger vil blive slettet, når det ikke længere er nødvendigt for Tivoli, at be-handle eller opbevare dem til brug for ovenstående formål eller på grundlag af andet legitimt formål, herunder på grundlag af gældende lovgivning eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Oplysningerne kan ligeledes blive opbevaret længere i anonymiseret form, dvs. det ikke længere vil være muligt at relatere oplysningerne til dig.

9. Kontakt

Hvis du medlem har spørgsmål til eller ønsker at klage over behandlingen af personoplysninger, kan medlemmet altid kontakte Tivoli via e-mail eller telefon som angivet ovenfor.

Du kan også rette henvendelse til
Datatilsynet,
Borgergade 28, 5.,
1300 København K.

Version 1.0, 22. maj 2018