Klubmodul henter siden
Julebal 2022 Tivoli Balletskole
Tilmeldingsfrist er overskredet

Kære elever og forældre,

Det er med stor glæde, vi atter kan invitere elever i alle aldre til Tivoli Balletskoles store Julebal. Vi danser juledanse på tværs af alder og hold og har en hyggelig dag med mange nye venskaber til følge. 

Søndag d. 18. december, mellem kl. 15.00 og 18.30 i Lumbye Salen/i Koncertsalen.

Da vi er en herlig stor familie, inddeles dagen i 2 afdelinger:

Alle Pre-ballet hold samt Niveau 1 & 2, har Julebal fra kl. 15.00 til 17.15 og afhentes derefter af forældrene. 

Elever fra Niveau 3 og opefter deltager i Julebal fra kl. 16.45 til ca. 18.30. Dermed er alle elever samlet mellem kl. 16.45 og 17.15.

Vi går om juletræ og synger julesange, danser vores juledanse, spiser æbleskiver, bliver underholdt og vi krydser fingre for, vi måske får et glimt af Julemanden ... vi har jo samlet alle de artige børn )

Arrangementet koster 140 kr pr elev og tilmelding foretages via Klubmodul/Event.

Da Juleballet kun er for elever (desværre ikke for forældre), må I gerne være obs på, om de små elever kan være alene til bal i små 2 timer, inden I tilmelder dem. Aflever venligst eleverne uden overtøj/støvler, da vi har begrænset opbevaringsplads på dagen.

Kom i jeres flotteste festtøj og dans julen ind sammen med kammeraterne, vores hjælpere fra "forældregruppen" og os undervisere.

Mange Julehilsner fra

TBS Teamet 

 

Tilmeldte
Tilmeldingsfrist
16.12.2022
Tidspunkt
18.12.2022 kl. 15.00 - 18.12.2022 kl. 18.20
Sted
Lumbye Salen
Pris
140,00 kr.